På vej i toget til et møde i torsdag sad jeg i en stillekupe og der kom en ung mand ind med studenterhue på og satte sig skråt overfor mig.
Jeg fik et glimt 19 år tilbage til hvor jeg selv blev student. Jeg fik sådan lyst til at lykønske ham, men jeg sad jo i en stillekupe så jeg valgte at skrive TILLYKKE MED HUEN !!!! på min iPhone og viste dem til ham.
Han lyste virkelig op og sagde højt TAK.
Nå ja ungdommen i dag, de tager det måske ikke så tungt at man sidder i en stillekupe 😉
Det fik mig til at tænke på det der med anerkendelse af sig selv og andres præstationer.
Jeg indrømmer det blankt, jeg har stadig meget at lære – i hvert fald – når det gælder om at anerkende mig selv. Jeg er som regel mange år om at kunne se, at det jeg tidligere har præsteret var noget at anerkende. Jeg arbejder på dette tema, og måske tager det hele livet for mig at mestre det, vi får se.
Men – hvorfor er det der med anerkendelse så svært for nogle mennesker?
Er det specielt udansk fordi vi faktisk er meget bedre til at brokke os og kritisere når tingene ikke er 100% perfekte?
Jeg leder selv efter svaret og i mellemtiden vil jeg øve mig i at anerkende mig selv og andre i nuet.
F.eks. når jeg arbejder som cykelinstruktør, der husker jeg altid at sige ud i salen: “det ser super godt ud”, og når mine forretningspartnere leverer et eller andet stykke arbejde til mig, roser jeg dem til skyerne.
Men hvorfor tager det mig 19 år at anerkende at jeg faktisk har gennemført en Ironman (som 20-årig i regnvejr i 1994).
Eller hvorfor tager det så meget tid at indse at det faktisk var ret sejt at tage beslutningen om at blive singlemor med hjælp fra en sæddonor inden biologien satte en stopper for det.
Eller at jeg er partner i et forlag der har udgivet nogle helt unikke og seje digitalprodukter på både dansk og engelsk, som vi selv har udviklet og produceret.
Jeg leder stadig efter svaret – men fra nu vil jeg øve mig mere og mere intensivt på at lære at anerkende mig selv og det jeg præsterer i nuet.
Hvis du også har svært ved at anerkende dig selv eller andre – så kan du jo øve dig ved at sige tillykke til alle de unge mennesker der går rundt med huer på i disse dag. De fortjener faktisk anerkendelse, det er meget stort at blive student, uanset hvad farve båndet på huen har!